’Har jeg vestlige værdier, fordi jeg kører i en Buick?’

»Det her er min drømmestue,« siger Yao Chen. Hun er nygift og sidder sammen med sin mand i en behagelig blød, rød sofa med blomstrede puder.

På den lysegule væg bag dem er indrammede billeder af blomster og sommerfugle. Ved deres side er en standerlampe med påmalede blade. På reolen er Tupperware og papirmapper. Og foran dem, på den anden side af sofabordet, er det store fladskærms-tv.

Stort set alt i stuen er produceret i Kina, men designet i Vesten. Og der er intet, som ville adskille sig fra indretningen i et vestligt hjem. Specielt ikke et nordeuropæisk af slagsen. Parret sidder da heller ikke i deres eget hjem, men i en af udstillingerne i svenske IKEA’s enorme varehus på fjerde ringvej i Beijing.

Manden, Zhen Guofu, er som sin kone – på trods af sin erklærede reservation over for de mange blomstermotiver – positivt indstillet over for indretningen: »Det er vestligt og moderne,« siger han.

Her på en ganske almindelig hverdag er IKEA-butikken proppet med mennesker. For mange af dem er det lige så meget en familieudflugt som en indkøbstur. Flere tager billeder af familiemedlemmer, som poserer i møblementet. Næsten alle de udstillede lænestole er optaget af folk, der sidder og sludrer, som sad de i en af de stadig sjældnere traditionelle kinesiske tehuse. Nogle få har oven i købet stillet skoene ved siden af sengene og ligger under dynen med tøjet på.

I den fyldte kantine spiser de köttbullar med svenske flag i pulverkartoffelmosen. I kiosken køber de knækbrød.

Design og kultur fra det svenske folkhemmet lader til at glide let ned, men tænker de kinesiske kunder over, at de med deres køb også inviterer vestlig kultur og livsstil ind i deres hjem?

»Hvad mener du?« siger Zhang Haidi. »Jeg er her bare, fordi det er praktisk og god kvalitet. Der er ikke andre grunde.«

Frygt

Kinas styrende kommunistparti er dog ikke overbevist om, at det hele er så uskyldigt og simpelt. Kinesernes livsstil, specielt i storbyerne, ligner mere og mere den vestlige variant. Og når de i stor stil køber vestlige biler, tøj og møbler og er storforbrugere af vestlig mad, film og musik, frygter kommunistpartiet, at det er en glidebane, som fører uønsket vestlig indflydelse med sig.

»Regeringen er nervøs for, at indflydelsen fra vestlig kultur også fører til, at kineserne bliver smittet af vestlige værdier og ideer,« siger Hu Xingdou, politisk kommentator og professor i økonomi ved Beijings teknologiske institut. »Det er via kultur og livsstil, at ideerne trænger ind i landet.«

Tidligere i år erklærede præsident og partichef Hu Jintao, at internationale »fjendtlige kræfter« forsøger at »indføre vestlig kultur i Kina«, og det er nødvendigt for Kina at »indføre stærke foranstaltninger« for at undgå, at vestlig kultur, værdier og ideer infiltrerer den kinesiske befolknings tanker. Partiet ser udviklingen som en trussel mod Kinas »ideologiske suverænitet og nationale sikkerhed«.

Samme værdier

Men har kommunistpartiet reelt noget at frygte? Svaret er ’ja’, hvis man spørger Ge Yang. »I byerne er der ingen fra min generation, som ikke er påvirket af vestlig kultur,« siger den 27-årige kvinde, der arbejder som redaktør på et website, umiwi.com, der støtter unge entreprenører.

»Vi har måske ikke den samme levestandard som vesterlændinge, men vi har i stor grad de samme værdier. Vestlig livsstil passer bedre til os end den traditionelle kultur. Vi vil have vores egen personlighed, og det har vi lært af vestlig kultur. Vi køber vestlige ting, ser vestlige film, spiser vestlig mad og læser vestlige bøger og blade. Gennem det har vi stiftet bekendtskab med en anden kultur og dens værdier,« siger Ge Yang.

»Jeg har lært af vestlige værdier at være mere kritisk. Min mor er meget traditionel og er overbevist om, at alt er godt i Kina. Jeg takker da også regeringen for det gode, velstående liv, vi lever, men jeg ønsker som så mange andre også, at landets mange problemer bliver løst.«

Og hun tøver ikke med at beskrive, hvad der er nødvendigt for at komme problemer med specielt ulighed og magtmisbrug til livs: »Vi har brug for demokrati for at opnå det,« siger hun over et måltid nudler på en restaurant i SOHO New Town i Beijings Business District.

Hun er ikke dissident. Blot en ganske almindelig borger, som beskriver sig selv som »stærkt patriotisk«. Hun siger, hun ønsker et stærkt Kina, som respekteres i verden.

»For et par år siden ville jeg have, at det kinesiske samfund skulle ændres lige nu og her,« siger Ge Yang. »Men selv om jeg er præget af vestlige værdier, så er jeg også påvirket af konfucianismen. Og i konfucianismen er tålmodighed en dyd, og jeg har forsonet mig med tanken om, at de nødvendige ændringer vil tage lang tid at få gennemført.«

Individualitet

30-årige Chen Cheng mener også, hun er stærkt påvirket af vestlig kultur.

»Jeg betragter det som en vestlig værdi, at jeg gør, hvad jeg vil,« siger Chen, der er ansat i et advokatfirma. »Da mine forældre var på min alder, kom deres værdier fra deres forældre og regeringens propaganda. De var nødt til at gå på kompromis. De skulle først tænke på, hvad der var godt for regeringen. Derefter hvad der var godt for andre. Og først til sidst hvad der var godt for dem selv. I min generation tænker vi først og fremmest på os selv. Ja, vi er på mange måder selviske, men det handler ikke længere om, hvad regeringen ønsker.«

Den kendte kinesiske blogger Li Chengpeng er heller ikke i tvivl om, hvor hans ofte rebelske kritik af situationen i Kina kommer fra:

»Fra den vestlige livsstil, litteratur, filosofi og kunst ved jeg, at ethvert menneske har ret til sit eget liv i frihed og sikkerhed. Det har fuldstændigt ændret mit syn på verden,« siger han.

»Jeg ser nu, at det handler om, hvad vi kan udrette som individer. Det er en tanke, som kolliderer med kinesisk kultur. I Vesten handler det om individualitet, private rettigheder og beskyttelse af den personlige sfære. I Kina har man betonet nationaliteten og samhørigheden,« siger Li Chengpeng.

Åbent sind

Vestlig kultur trængte ind i Kina, da landet åbnede for handel med omverdenen for tre årtier siden. Indflydelsen fra vestlige mærkevarer og ideer er eksploderet inden for det sidste årti, i takt med at den økonomiske velstand har spredt sig til landets middelklasse.

Den politiske kommentator Hu Xingdou mener, at kineserne generelt er meget modtagelige over for kulturelt input udefra, specielt fordi befolkningen søger efter nye værdier, efter at kulturkamp og hastig økonomisk vækst har smadret de traditionelle.

»Den kinesiske befolkning har et meget åbent sind. Men samtidig har vi et lukket system, og det skaber splid. Vestlig indflydelse har fået folk til at kræve mere – og de vil kræve endnu mere i fremtiden,« siger Hu Xingdou.

Det, som fik Ge Yang til at åbne øjnene for vestlig kultur og for alvor introducerede hende for de vestlige værdier, var noget, som på overfladen virker ganske uskyldigt, nemlig Hollywood-filmen Forrest Gump. Ge Yang var netop kommet til Beijing fra hendes hjemstavn i den fattige Guangxi-provins i Sydkina og var begyndt at studere kinesisk litteratur på universitetet. I en engelsktime viste hendes professor filmen om den enfoldige Forrest Gump, spillet af Tom Hanks, og hans episke rejse gennem USA’s historie.

»Jeg kom fra landet og havde haft meget få påvirkninger udefra,« siger Ge Yang. »Men så så jeg filmen. Jeg blev rørt af den ægte følte menneskelige amerikanske patriotisme i filmen, der var meget fjernt fra den propaganda, som vores regering forsøger at fremmane gennem patriotiske film. Og jeg beundrede fortællingen om et individs succes, og at drømmen, om at man kan opnå så meget, kan realiseres. Det er den amerikanske drøm.«

»Men nu har vi selv en kinesisk drøm. Den er inspireret af den amerikanske, men er anderledes. Amerikanerne siger, at man kan skabe noget ud af ingenting. Sådan er den kinesiske drøm også, men vi mener samtidig, at vi også kan elske vores familier og vores land og blive inspireret af vores egne kulturelle rødder, såsom konfucianisme,« siger hun.

Globaliseret

»Det handler ikke om at blive som vesterlændinge. Vi kan tage de gode værdier fra Vesten og beholde de bedste af vores egne: beskedenhed, tro på det gode i andre mennesker og evnen til at tilgive. Problemet er bare, at kinesere i dag har mistet de værdier,« siger Ge Yang.

Mange kinesere, der er inspireret af vestlig livsstil, kultur og værdier, erkender, at de dyrker et idealiseret billede af Vesten og specielt USA, som muligvis ikke stemmer overens med, hvordan virkeligheden ser ud i vestlige lande.

»Jeg har aldrig været i et vestligt land, men hvis jeg engang tager til et, vil jeg formentlig også finde en masse fejl ved samfundet der,« siger Ge Yang.

Og flere tøver med at sige, at de er blevet kopier af vesterlændinge.

»Jeg vil ikke sige, at jeg er blevet vestligficeret,« siger bloggeren Li Chengpeng. »Jeg er blevet globaliseret.«

Det er dog langt fra alle kinesere, der føler, at de har overtaget vestlige ideer og værdier – heller ikke selv om de investerer i vestlige produkter.

»Har jeg vestlige værdier, fordi jeg kører i en Buick?« spørger 35-årige Li Jiaqing retorisk, da han har parkeret sin amerikanske bil (der dog selvfølgelig er produceret i Kina) i Sanlitun i Beijing, et af de første kvarterer, hvor vestlige barer åbnede i den kinesiske hovedstad, efter Kina åbnede op mod omverdenen. Li Jiaqing svarer selv på sit spørgsmål:

»Nej, det er bare en vestlig bil, som er meget bedre end nogle af Kinas egne mærker.«

Det kinesiske styre vil formentlig håbe, at de tanker, Li Jiaqing gør sig som forbruger, ikke også vil snige sig ind i hans tanker om sit lands politiske system.